HAVEPLAN & HAVERUM
Drømmehaven
En have, der passer til boligen og til beboernes ønsker og behov, er en drøm. Ofte er det drømmen om at eje en have, der får folk til at købe hus eller sommerhus. Ved at få lavet en haveplan, der tager udgangspunkt i ens ønsker og behov til haven, undgår man en masse spildt arbejde og resultatet bliver ofte mere inspirerende og arbejdet nemmere at overskue. En haveplan giver det overblik, der skal til; for at skabe din drømmehave.
Sådan kommer vi igang
Uanset om det er en enkel haveplan eller Deluxe modellen tager vi altid udgangspunkt i en målfast tegning af grunden med indtegnet hus, belægninger og nuværende beplantninger, denne tegning danner grundlaget for det videre arbejde. Vi starter enten op med en 1/2 times online møde eller 1 1/2 times møde i haven, hvor I fortæller om jeres ønsker og behov, hvad fungere ikke og er der ting i haven I er glade for. På et besøg i haven kigger vi også på haven inde fra husets primære rum så der også bliver taget hensyn til hvad der vil være dejligt at kigge udgå i de måneder, hvor haven skal nydes indefra.
Du har inden opstartsmødet lavet en opmåling og optegning af haven i mål 1:100.
Opmålingsvejledning:
1:100 betyder at 1 cm svarer til 1 m i haven.
At opmåle en have kan være et stort arbejde, sæt derfor god tid af. Indtegn huset på grunden med præcis bredde og placering af døre og vinduer. Eksisterende småhuse, fliser, dæksler eller andre ting i haven, der skal bevares, tegnes ind.
Træer og store buske tegnes enkeltvis, mens sammenhængende beplantning som hække, læhegn og bede markeres med omkredsen.
Markante terrænforskelle som skråninger, trapper og støttemure tegnes ind – meget gerne med angivelse af højdeforskelle. Brug helst husets sokkelhøjde som udgangspunkt. Husk nordpil.
Opmåling kan tilkøbes.
Klar til Opstartsmøde
Inden det første opstartsmøde er det en god ide at have tænkt over, hvordan I ønsker at bruge haven fremadrettet. Hvilke funktioner den nye have skal opfylde, så som terrasser/loungeområde, læ/afskærmning, køkkenhave, urtehave, planteønsker, osv. Derudover hvor meget tid I har til rådighed, økonomi og hvilken stil og stemning der ønskes.
Og hvis du selv står for opmåling og optegning af haven, skal dette også laves klart til havebesøget.
Efter opstartsmødet går jeg igang med den kreative proces på tegnestuen og udarbejder her en haveplan – udfra de ting vi har aftalt og ud fra optegningen.
Efterfølgende holder vi et onlinemøde eller mødes på tegnestuen, hvor vi gennemgår løsningsforslaget. Efterfølgende er det nemt og overskueligt at komme igang med arbejdet, og indhente tilbud på planter/anlægsgartner udfra materialet fra mig.
HAVENS VÆGGE
En have består, ligesom en bolig, af rum. Havens rum har også vægge. Her er inspiration til forskellige typer vægge, alt efter hvilke rum det drejer sig om.
TERRASSE-RUM
Loungemiljøer og hyggelige indbydende terrasserum, der kan bruges uanset vejr og vind, er med til at skabe en have, der kan bruges i en længere periode af året. Det er især noget at det, jeg hjælper mine havekunder med at få skabt.
LEG MED MATERIALER
Ligesom der skal vælges, hvad der skal være havens vægge og hvilke planter man ønsker, er det også vigtigt at tage stilling til diverse materialer som giver haven liv og personlighed.
VAND I HAVEN
Vand i haven virker som en magnet på mennesker og dyr.
Der hvor et bassin, vandløb e.lign. placeres, bliver hurtigt havens yndlingsplads. Det taler til sanserne. Vand virker beroligende, både når vi ser og hører det.
Her er lidt inspiration fra forskellige haveplaner, hvor vand er en aktiv aktør.
INSPIRERENDE HAVERUM
En inspirerende have er en have, hvor man kan gå på opdagelse og ikke får serveret det hele på én gang. Det kan være en meget stor have, med vidder og udsyn, eller en lille have med små snørklede kroge og siddepladser, der er gemt for beskueren, der ikke går på opdagelse.
Kig på et lille udpluk af spændende haverum – der får en til at ønske at gå videre.
BLOMSTER
En blomsterhave kan laves på mange måder. Man behøver ikke at have specielt grønne fingre, for at opnå et smukt udtryk. Det drejer sig om at vælge de rigtige planter, at vælge noget fra – efter hvor meget tid man har til det daglige havearbejde, og at vælge planter der blomstrer på de tidspunkter man ønsker det.
Se eksempler på smukke blomsterhaver, med et minimum af varianter og med stor skønhed.
ARTIKLER & TV-PROGRAMMER
Se nogle af de artikler Helberg Design har medvirket i vedrørende haveplan & havedesign.
Blandt andet Bo Bedre & Børsen Bolig samt TV-prgrammet DR’s drømmehaver.
UDTALELSER FRA TRUSTPILOT
Lykke; “Perfekt haveplan…Hele prosessen var rigtig god, og vi følte os helt trygge fra start ved Susanne nok skulle levere et godt resultat.,”
Anne Bruun Birk; “Vi havde en have fra 1970erne og har 3 små børn. Haven lignede et rodet jumboland for børn.
Susanne skabte en have med flere rum. Hun lyttede til vores ønsker og behov, og haveplanen indeholdt flere små haver med hver deres funktion.”
Jon Helgi Thorsson; “…Jeg har haft Helberg disign til to opgaver. Først som havearkitekt hvor Susanne kom med ideer og skitser. 5 stjerner for det.Siden som indretnings arkitekt i vores nye guesthouse fælles rum. Hendes ideer var vi aldrig kommet på.
Vi har sparet både penge og tid”
Morten K; “Professionel og skarp, kvalitetsbevidst og tids-aktuel stil”