En have, der passer til boligen og til beboernes ønsker og behov, er en drøm. Ofte er det drømmen om at eje en have, der får folk til at købe hus eller sommerhus.
Ved at få lavet en haveplan af en havearkitekt, der tager udgangspunkt i ens ønsker og behov til haven, undgår man en masse spildt arbejde og resultatet bliver ofte mere inspirerende og arbejdet nemmere at overskue.
En haveplan giver det overblik, der skal til; for at skabe din drømmehave.
Deluxe haveplanen fra Helberg Design er den store grundige haveplan, hvor alt er beskrevet i ord og billeder. Der er forklarende illustrationer og målfaste plantegninger 1:100 i sort/hvid og farvelagt.
Her er alle jeres ønsker tænkt ind i en sammenhæng, der skaber overblik og overskuelighed, også selvom planen splittes op og laves i flere omgange. Her er også taget hensyn til husets indretning og udsigt fra de primære rum, så ude og inde bliver en samlet oplevelse.
Uanset om det er en enkel haveplan eller Deluxe modellen tager vi altid udgangspunkt i en målfast tegning af grunden med indtegnet hus, belægninger og nuværende beplantninger, denne tegning danner grundlaget for det videre arbejde. Når I vælger Deluxe haveplanen starter vi med 1 1/2 times møde i haven, hvor I fortæller om jeres ønsker og behov, hvad fungere ikke og er der ting i haven I er glade for. På dette besøg i haven kigger vi også på haven inde fra husets primære rum, så der også bliver taget hensyn til, hvad der vil være dejligt at kigge ud på i de måneder, hvor haven skal nydes indefra.
Du har inden opstartsmødet lavet en opmåling og optegning af haven i mål 1:100.
Inden opstartsmøde er det en god ide at have tænkt over, hvordan I ønsker at bruge haven fremadrettet. Hvilke funktioner den nye have skal opfylde,
så som terrasser/loungeområde, læ/afskærmning, køkkenhave, urtehave, planteønsker, vildmarksbad, spa, swimmingpool, legeområde osv.
Derudover hvor meget tid I har til rådighed, økonomi og hvilken stil og stemning der ønskes.
Tilbage på tegnestuen
Efter vores møde tager jeg tilbage på tegnestuen og laver ud fra vores gennemgang af haven et udførligt skriftligt materiale incl. inspirationsbilleder, plantelister til alle bede/områder billeder af de enkelte planter og efterfølgende 1 times fremlæggelse enten på tegnestuen eller online.
Materialet sendes som PDF fil og derudover en A3 mappe med tegning, billedemat. og beskrivelser, så det er nemt at sende videre til anlægsgartner lign.
Grund optil 850 m2 i et niveau
Pris 22.500.- kr.
1:100 betyder at 1 cm svarer til 1 m i haven.
At opmåle en have kan være et stort arbejde, sæt derfor god tid af. Indtegn huset på grunden med præcise mål og placering af døre og vinduer. Eksisterende småhuse, fliser, dæksler eller andre ting i haven, der skal bevares, tegnes ind.
Træer og store buske tegnes enkeltvis, mens sammenhængende beplantning som hække, læhegn og bede markeres med omkredsen.
Markante terrænforskelle som skråninger, trapper og støttemure tegnes ind – meget gerne med angivelse af højdeforskelle. Brug helst husets sokkelhøjde som udgangspunkt. Husk nordpil.
En inspirerende have er en have, hvor man kan gå på opdagelse og ikke får serveret det hele på én gang. Det kan være en meget stor have, med vidder og udsyn, eller en lille have med små snørklede kroge og siddepladser, der er gemt for beskueren, der ikke går på opdagelse.
Kig på et lille udpluk af spændende haverum – der får en til at ønske at gå videre.